Farvestyring

ICC farveprofil

ICC Profiler

Laboratoriet i Nannasgade laver sine egne profiler til alle vores printere og alle medier. Når vi laver profilerne, sikrer vi en perfekt neutral gengivelse af farverne. Dette ses i særdeleshed på vores Sort/Hvid prints, hvor der ikke er uønskede misfarvninger som man ofte ser på ink-jet prints.

Processkontrol af fremkaldere

Kemien i fremkaldermaskinerne er en kompleks størrelse, og kan nemt løbe løbsk hvis man ikke passer den.

Steen er trænet hos Kodak i England, og har mere end 35 års erfaring med at styre kemien i et fremkaldelaboratorie. 

Hver dag køres der test strips igennem fremkaldermaskinerne, som måles i densitometer hvorefter fremkaldermaskinernes brug af de forskellige kemikalier indstilles.

Alt dette sikrer at dine film bliver fremkaldt helt perfekt - hvilket jo er helt essentielt, da man jo ikke kan gøre det om når først filmen er fremkaldt.